Olle har anbefalet, at jeg opretter en blog. Så det er hermed gjort. Den er mest til mig selv, for at jeg kan dokumentere min udvikling, men hvis nogen har lyst til at komme forbi og sige noget klogt, skal de være velkomne.
Altså, javascriptkursus er jo så meget sagt. Jeg er på et 6-ugers kursus i at lave webb apps hos firmaet IT-Kompetence. Jeg vil ikke på nogen måde anbefale det. I stedet for at føle, at jeg opkvalificerer mig, føler jeg mig totalt mismodig. Holdene er overfyldte, og kursisternes kunnen er så varieret, at man lige så godt kunne sætte en indskolingselev på hold med en universitetsstuderende. På mit hold er der både garvede programmører, der har levet af at vedligeholde databaser hele deres voksne liv, og så - well, mig. Hvis eneste forudsætninger for at være på kurset er, at jeg kan HTML og CSS.
Ok, nok brok. Der er sket det rigtigt fine i løbet af de sidste par dage, at jeg har fået taget hul på et javascriptkursus på Lynda.com. Det er rigtig godt! Dermed ikke sagt at jeg synes det er let, men det er absolut bedre end at sidde og lytte til min underviser, der udgyder underlige lyde.
I dag har jeg arbejdet på at lære om arrays. Så vidt jeg forstår:
En array er en liste over variable. Fordelen ved at skrive dem op på listeform viser sig først tydeligt, når man når op i databasestørrelser. I forhold til mit eget projekt (som jeg vil komme ind på en anden gang) har de også den fordel, at man kan manipulere tallene. Jeg kan vælge to numre fra indekset, og lægge dem sammen. Eller sammenligne dem. Eller noget andet.
Her er en meget simpel lille array, som jeg skrev ned i dag:
Den skriver sådan set bare punkt tre ud.
Jeg kan se, at der er flere forskellige måder at skrive en array op på. Dette her er den lange.
Jeg kan også godt lide denne her måde at skrive en array op på:
var groceryList = [] ;
Men af en eller anden grund kunne jeg ikke få den til at virke. Så det kommer måske senere.
Det samme gælder hvad min tålmodige Lynda.com-instruktør kalder for "shorthand":
var groceryList = ["Agurk", "Gulerod", Vindruer"];
Det er jo meget mere elegant. Det virker bare ikke for mig lige nu.
Arrays har indbyggede funktioner. Her er tre eksempler:
groceryList.reverse(); : Reverse giver en ny array, der "vender" indekset om i omvendt rækkefølge
groceryList.join(); : Join lægger indholdet af arrayen sammen, og outputter dem som en enkelt string

Ingen kommentarer:
Send en kommentar